Kvinde, Krop & Kræft
Find dig selv igen - et skridt ad gangen...
Når alvorlig sygdom rammer, sker der noget med os, og ingenting bliver helt det samme igen. Tankerne myldrer. Kroppen føles forandret, og måske er din selvopfattelse ikke længere den samme. Det tager tid at acceptere. Det tager tid at genopbygge og lande i dig selv igen. Du kan have brug for et fornyet og kærligt blik på dig selv, og den du er nu. Du kan have brug for et frirum, hvor du kan tale frit fra dit hjerte.
Jeg ved det, for jeg har selv været der,
og jeg kan hjælpe dig videre...

Identitet
Har du brug for at finde frem til dig selv igen efter din sygdom? Føler du kræften har ændret dig og dit syn på dig selv?
Tillid
Vil du gerne kunne møde dig selv, din krop og livet med tillid igen? Har du brug for hjælp til at genopbygge og komme videre?
Omsorg
Trænger du til at drage omsorg for dig selv og give plads til det, der fylder. Finde frem til hvordan sorg kan sameksistere med dine drømme og længsler.
Min egen vej...


På billederne ser du mig, da jeg var i behandling. Det nederste er taget kort efter, lægen erklærede mig kræftfri. Jeg var glad. Men jeg mærkede også et virvar af følelser. Hvad kunne jeg nu, og hvad skulle jeg nu. Noget skulle være anderledes. Det var tydeligt, men hvad skulle være anderledes og hvordan. Under mit sygdomsforløb havde jeg været bekymret for, hvordan livet ville blive bagefter, og jeg vidste, jeg ikke bare skulle fortsætte i samme spor. Det kunne jeg måske godt have gjort, men noget i mig sagde, at nu var det nu.
Under mit sygdomsforløb mærkede jeg et stort behov for at komme ud af hovedet og ned i kroppen. Jeg havde brug for at kunne regulere mig selv, og jeg opdagede, at når jeg lavede yoga stilnedes mine tanker. Det var effektivt. Men der skete også noget andet. For udover at styrke kontakten til min krop, fik jeg mere energi og større selvtillid. Jeg blev stærkere fysisk og mentalt. Det var sådan min forandring begyndte, og stille og roligt vendte tilliden og livsmodet tilbage.
Yogaen blev min vej til forandring, men ligesom alle sygdomsforløb er forskellige er din vej sandsynligvis en hel anden. Alligevel er der måske noget i min historie, som resonerer i dig. Måske kunne du også godt tænke dig at slippe for nogle af tankerne og skabe en dybere kontakt mellem krop og sind. Og måske har du også brug for at se lidt nærmere på, hvem du er nu, hvad du har brug for, og hvad du egentlig gerne vil? I den proces kan du have brug for en, der kan støtte og hjælpe dig videre. En der selv har gået vejen, som kan møde dig der, hvor du er nu.
Der kan være mange årsager til at du har lyst til dette forløb. Din krop har været på overarbejde i lang tid. Du har været stærk i lang tid, og det kan du møder en forventning om, at alt skal være, som det var. Men det er det ikke. Det er her jeg giver dig et rum til at være dig med det, du har på hjerte.
Der er ikke noget quick-fix, men hvis vi går sammen føles vejen mindre lang
Ønsker du, at:
-
Møde dig selv kærligt og omsorgsfuldt efter alt det du har været igennem
-
Finde ud af, hvad du har brug for nu
-
Blive bedre til at lytte til din krop og handle på det du mærker - fx dine senfølger
-
Genfinde tilliden til din krop
-
Genopdage dig selv som kvinde
-
Finde et rum, hvor du ikke skal være nogen bestemt eller præstere noget
-
Blive mødt og hørt af et menneske, der selv har gået vejen


Yogen som et redskab
På yogamåtten lærer vi at sænke tempoet og trække vejret. Vi lærer at komme ud af hovedet og ned i kroppen. Vi lærer at drage omsorg for os selv. og vi finder styrke - både fysisk & mentaltt.
Når kroppen inviteres med ind i samtalen,
sker der noget:
-
Du får nemmere ved at mærke det, der fylder
-
Du skaber en bedre kontakt mellem dine tanker og din krop
-
Du møder dig selv og din krop mere kærligt
-
Du bruger kroppen som redskab til mere balance
-
Du genfinder tillid
-
Du opbygger styrke
-
Du får ro til dine tanker
Hvad får jeg?
Et forløb består af 4-6 sessioner af 75 minutters varighed. Hver session er bygget op om en samtale og fysiske øvelser. Samtalen tager udgangspunkt i dig og der, hvor du er. Den kropslige del er skræddersyet til dig, og består af blide bevægelser med afsæt i yoga. Jeg guider dig, og vi taler om, hvad du mærker og oplever. Bagefter får du øvelserne tilsendt, hvis du ønsker det.
-
1:1 samtale & sparring
-
Øvelser og yogastillinger du kan lave hjemme
-
Andre redskaber som du kan bruge i hverdagen
Jeg tilbyder IKKE et terapeutisk rum, men et samtale-rum.
Dette er IKKE et quick-fix men en mulighed for at lade tingene tage form og lande over længere tid,
Jeg er IKKE din psykolog men din samtale-partner, der bruger min viden om yoga og kroppen og min mentorfaglighed i kombination med min livserfaring.
Det praktiske & pris
Pris: 3600,-
(4 sessioner)
Pris: 5000,-
(6 sessioner)
Hvordan foregår det: Vi mødes online. Jeg bruger Google Meet. Det fungerer fint. (Skriv til mig hvis du ønsker et fysisk forløb).
Hvor langt er et forløb? Et forløb strækker sig over ca. 3 måneder.
Skal jeg forberede noget? Nej, kun hvis vi har aftalt det.
Hvad har jeg brug for ifm øvelserne? Du har brug for en måtte eller et tæppe. Måske også et tørklæde og nogle puder.
Er øvelserne svære / fysisk udmattende? NEJ - jeg tager ALTID udgangspunkt i dig og din krop. Jeg underviser i forskellige former for yoga, og det vi laver er altid tilpasset dig.
Det vil jeg
Jeg ser hvad 4 gange kan gøre for mig